I de første måneder af november har firmaet Spray Away afrenset RTX Telecoms facader for både trafiksnavs og røde alger. Firmaet kan nu gå foråret i møde med en ren, indbydende og hvid facade.
Facaderne hos RTX Telecom var mildest talt meget beskidte og fyldt med røde alger, siger Spray Aways konsulent Nils Ilum. I dag ser alt anderledes ud på virksomhedens facader. Bygningen fremstår nu med hvide facader, helt fri for trafiksnavs og alger. Gæster kan nu ankomme til virksomheden og få et godt indtryk allerede inden de træder ind ad døren.

– Målet med afrensningen af vore facader var netop, at løfte udseendet af bygningen, som jo i sig selv er rigtig flot. Vi er meget tilfredse med resultatet af Spray Aways arbejde med facaderensningen. Facaderne er nærmest som nye, fantastisk, når man tænker på hvordan de så ud. Samtidig føler jeg, at vi er blevet rigtigt godt informeret undervejs, og det er vigtigt i forbindelse med et så stort projekt som vores, hvor ca. 3600 kvadratmeter blev afrenset og efterfølgende imprægneret, fortæller Dorte Koldborg Vardinghus fra RTX Telecom.

Miljøvenlige produkter
Når Spray Aways serviceteams fjerner alger og trafiksnavs, anvender de produkter der tager størst muligt hensyn til miljøet, samtidig med at produkterne ikke beskadiger skruer, søm eller andre former for beslag.

– Vi anvender en meget skånsom og effektiv metode til at fjerne alger og trafiksnavs, siger indehaver af Spray Away Carsten Kastrup. Mange virksomheder er i dag meget bevidste om, hvilke afrensningsmetoder vi anvender, da de ikke må skade miljøet og naturen omkring. Noget man undgår, når man vælger Spray Away produkter. Derfor har vi også oplevet en stigende efterspørgsel på vore ydelser, fortsætter Carsten Kastrup.

Fakta boks
Spray Aways kernekompetencer spænder vidt og firmaet kan hjælpe uanset om det gælder afrensning af graffiti, alger eller trafiksnavs.