Spray Away indgår samarbejde med Skadeservice Danmark

En af Danmarks førende virksomheder indenfor Industri- og Skadeservice – Skadeservice Danmark har d.d. overtaget majoriteten i virksomheden Spray Away.

Skadeservice Danmark tager nu endnu et skridt i retning mod at blive førende indenfor overfladebehandling, afrensning og fjernelse af graffiti.

“Den landsdækkende rengørings- og afrensningsvirksomhed var en oplagt partner, på grund af deres stærke kompetencer inden for alle former for industri-rengøring og afrensning.

Vi har igennem længere tid søgt efter en kompetent og professionel partner inden for dette serviceområde. Med Spray Away har vi fundet en sund og professionelt drevet virksomhed med kompetente medarbejdere, som vi kan fortsætte vores vækstrejse”, udtaler Birger Kuntkes, direktør (CEO) for Skadeservice Danmark.

Birger Kuntkes fortsætter: “Med fusionen er Skadeservice Danmark yderligere rustet til at levere specialydelser af højeste kvalitet, og det styrker vores samlede markedsposition”. Han glæder sig ligeledes til, at byde alle de nye, dygtige medarbejdere velkommen i koncernen.

Skadeservice Danmark vil samtidig etablere endnu en lokalafdeling i Holstebro, således at virksomheden fremadrettet vil være funderet med i alt 6 afdelinger på landsplan, henholdsvis:

  • Aalborg
  • Århus
  • Holstebro
  • Kolding
  • Bramming
  • København

Spray Away vil fortsætte som et selvstændigt selskab under samme navn, og vil indgå i et naturligt partnerskab i den samlede koncern.

Spray Away vil fremadrettet være koncernens landsdækkende specialafdeling for overfladebehandling, afrensning af facader og servicestationer, samt fjernelse af graffiti.

Den hidtidige partner Claus Bastrup vil fortsætte som direktør for divisionen og indgå i den samlede ledelse i koncernen.

“Da muligheden for at gå sammen med Skadeservice Danmark opstod, kunne vi hurtigt konstatere, at det ville være et rigtig godt match.

Jeg ser det som en spændende rejse i en organisation, som har udviklet sig meget over de sidste år. Derfor slog vi også til, da muligheden bød sig – og vi glæder os til at arbejde “side om side” på et endnu stærkere fundament, således at vi fremadrettet kan skabe gode resultater til glæde og gavn for alle vores kunder”, konstaterer Claus Bastrup, direktør (CEO) for Spray Away.

Vi glæder os meget til at tilbyde eksisterende og nye kunder velkommen med vores udvidede service setup, hvor kvalitet, kompetencer og kunderne vil være i centrum.

For yderligere kommentarer kontakt:

Birger Kuntkes, Dir. Skadeservice Danmark / +45 25 50 90 00
Claus Bastrup, Dir. Spray Away / +45 51 17 89 50